Guldborgsund Frivilligcenter er en forening, som består af over 200 foreninger, arbejdsgrupper eller enkeltpersonsprojekter, som arbejder inden for den frivillige sociale indsats i Guldborgsund.
Mere end 3000 frivillig har hvert år mere end 42.000
borgerkontakter i Guldborgsund.
Guldborgsund Frivilligcenter åbner dørene mod erhvervsliv, organisationer og institutioner og private, så frivilligheden kan vokse til gavn for de udsatte grupper.
Det er gratis at være medlem
Men man skal kunne støtte selve centerets formål:
Guldborgsund frivilligcenter har til formål at støtte, synliggøre, udvikle og fremme den lokale frivillige sociale indsats og foreningsliv i Guldborgsund, som har et socialt sigte. Guldborgsund Frivilligcenter arbejder for udbredelse af den frivillige indsats rettet mod målgrupper, der kan drage fordel af en frivillig social indsats. Guldborgsund Frivilligcenter vil arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn.
Private
Private personer, som ønsker at være medlem, optages på en liste over medlemmer og kan, hvis de ønsker det, få stillet en side til rådighed på hjemmesiden, for synliggørelse af deres sociale profil.
Virksomheder – Organisationer og Institutioner
– der melder sig ind, får en side på Frivilligcenterets hjemmeside, hvor de kan fortælle om deres sociale profil. Se et eksempel på www.fri-villig.dk under øvrige medlemmer.
Frivilligcenteret kan ikke i det daglige arbejde henvise foreninger og frivillige til specifikt at bruge virksomheder, der er eksponeret på hjemmesiden.
Alle
– der melder sig ind, kan, hvis de ønsker det, bidrage til projekter efter bestyrelsens valg enten økonomisk med max. 2.500 kr. pr. år eller på andre måder, der giver mening.
Bestyrelsen
Det er muligt at deltage i den strategiske ledelse af Frivilligcenteret. Der skal på generalforsamlingen i maj vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og en suppleant blandt de medlemmer, som ikke repræsenterer en social forening, og man er velkommen til at ønske optagelse i et af de arbejdende udvalg, også uden at være medlem af bestyrelsen.
Guldborgsund Frivilligcenter
– Støtter medlemmerne i deres frivillige sociale indsats, holder oplæg, foredrag, workshops, uddannelsesforløb og udvikler projekter for udsatte sammen med alle, som kan støtte, styrke og udvikle den frivillige sociale indsats i Guldborgsund.
– Er støttet økonomisk af
Vi skaber lokal værdi!
Sådan bliver du medlem
Kom forbi til en snak mandag, tirsdag eller torsdag kl. 10:00 -15:00, ring 54 82 00 55 eller send en mail: sekr@fri-villig.dk. Har du overvejelser, du vil tale med os om, er du velkommen til at kontakte Centerleder, Birgitte Zimling på tlf.nr.: 51 28 12 05 eller mail: bli@fri-villig.dk
Du kan købe en streamer til 50 kr. med Frivilligcenterets logo og dermed hjælpe med at synliggøre dit sociale engagement og alle de frivilliges sociale engagement.
Views: 2132
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021