Foldere

Find flere frivillige – Få lavet en folder

En folder kan fortælle om jeres frivillige sociale indsats. Sådan en folder bliver sjældent for gammel til forskel fra en folder fuld af jeres næste arrangementer. Det, der er interessant, er: hvad laver I, og hvad tilbyder I borgerne.

Herunder kan du læse, hvad du skal gøre dig klart, inden I starter.

Gode Tips til udfærdigelse af flyer/folder:

  • Skriv lidt tekst – måske kun i stikordsform ud for hver af punkterne.
  • Beslut hvem der skal kontaktes. Find relevante telefonnumre og evt. e-mail adresser frem.
  • Find eventuelt nogle billeder af jeres indsats, helst i en god opløsning og gerne illustrative, glade og  positive (husk, at det skal være billeder, I selv har taget, eller har fået lov til at bruge. Hvis man “napper” et billede, som en professionel fotograf har taget, kan det blive en dyr fornøjelse (typisk 8000 kr.). 
  • Brug foreningens logo i digital  form, har I en hovedforening, så kan I evt. bede dem om at  fremsende et til dig.

Folderens fornemste opgave er at informere om 2 ting:

Hvis jeg vil være frivillig – kan jeg læse om:

  • hvilke holdninger jeg siger ja til at være en del af
  • hvad er formålet med min frivillige indsats
  • hvad jeg skal bidrage med

Hvis jeg har brug for jeres frivillige indsats, kan jeg læse om:

  • hvem er det I ønsker at hjælpe / få til at deltage
  • hvilken hjælp eller type arrangementer tilbyder I
  • hvordan gør jeg for at få hjælp

I kan altid henvende jer for yderligere oplysninger.

Views: 866