Frivilligcentret

Vores formål

Guldborgsund Frivilligcenter har til formål at støtte, udvikle og forankre den frivillige sociale indsats i Guldborgsund.

De frivillige og de frivillige sociale organisationer skal koncentrere sig om deres egen og foreningens kerneydelser – tid og nærvær med fokus på de medmenneskelige værdier.

Det er Guldborgsund Frivilligcenters ønske at stå til rådighed for de frivillige og deres organisationer med viden, netværk og hjælp til at udvikle den enkelte og foreningen.

Guldborgsund Frivilligcenter er til rådighed for alle borgere i Guldborgsund, der ønsker at yde en frivillig indsats.

Vores ståsted

Guldborgsund Frivilligcenter er uafhængig af religiøse og politiske holdninger.

Vi ønsker i et ligeværdigt samspil at udvikle og støtte en mangfoldig og lystbetonet frivillig indsats i Guldborgsund i et nært samspil mellem borgere i alle alders-, fag- og kønsgrupper.

ÅBNINGSTIDER

Åbent:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10:00 – 15:00

Andre tidspunkter efter aftale.

I åbningstiden

I åbningstiden er man velkommen til at komme ind og orientere sig om de frivillige indsatsområder og aktiviteter, vi har kendskab til.

Vi tilbyder mange forskellige ting til foreningerne og du kan få et overblik ved at kigge i vores Ydelseskatalog du kan bladre i online i linket her, eller du kan tage et eksemplar når du kommer herind en dag.

Alle, der tænker på at blive frivillig, kan få en snak om, hvor der er brug for dig, og det du brænder for, som frivillig.

Brug os som "Markedsplads"

Medlemmer er velkomne til at bruge Frivilligcenteret som “markedsplads”.

Det betyder at I kan aftale en tid, hvor foreningens frivillige stiller sig til rådighed og byder borgerne indenfor til rådgivning og information om foreningens virke.

Aftale om brug af Centeret som markedsplads kan ske til centerleder Birgitte Zimling på tlf. 51 28 12 05.

Vores økonomi

Centret er økonomisk støttet af Socialministeriet med en årlig grundfinansiering og af Guldborgsund Kommune, der gør det muligt at yde en professionel, kontinuerlig og langsigtet indsats.

Views: 2480

Skip to content