Foreningens navn: headspace
Kontakt person: Kristian Hjorth
Adresse: Dronningensgade 10B
Post nr.: 4800
By: Nykøbing F.
Telefon nr.: 92 92 28 89
E-mail adresse: krhj@headspace.dk
Hjemmeside: www.headspace.dk/guldborgsund/moed-os/
headspace er et åbent, fleksibelt og gratis tilbud, som er tilgængeligt, når de unge vil snakke om de problemer, der tynger dem. Alle unge kan gå direkte ind fra gaden og booke en samtale – uanset om det er kærestesorger, familieproblemer, misbrug, problemer i skolen, selvskadende adfærd, udfordringer i forhold til krop, kost og motion, tristhed eller hjemløshed. Vi møder den unge med nysgerrighed, respekt og omsorg, vi lytter med et fordomsfrit øre og bruger den tid, som den unge har brug for. Den unge er selv eksperten i eget liv og er derfor med til at sætte dagsordenen for samtalen.
headspace hviler på anonymitet, frivillighed og fortrolighed. headspace er IKKE et behandlingstilbud men et tidligt mentalt sundhedsfremmende tilbud om hjælp og rådgivning, som dækker et behov, der kun i ringe udstrækning ellers dækkes i Danmark. headspace tilbyder nogen at tale med – et behov, som de fleste unge får dækket via deres netværk eller i familien. Men ikke alle unge har et sådant netværk eller lyst til at dele deres tanker med de nærmeste.
headspace er primært baseret på indsatsen fra frivillige, så de unge mødes af mennesker, som er der, fordi de vil gøre en positiv forskel.
headspace Guldborgsund har tilknyttet fagpersoner og lokale frivillige. headspace er åbent for fysiske tirsdag – torsdag 12-18 såvel som digitale (video-chat) samtaler mandag/tirsdag – torsdag fra 12-18. Den landsdækkende chat er åben mandag til fredag. headspace hviler på et tæt og fortroligt samarbejde med kommunen, der har fremskudte kommunale medarbejdere med social- eller sundhedsfaglig baggrund 15 timer hver uge. Tillige er der fremskudte regionale medarbejdere fra psykiatrien i 15 timer om ugen.
headspace fungerer som en vigtig aktør i lokalområdet gennem opsøgende informationsvirksomhed vedrørende mental mistrivsel på skoler, lokale ungdomsuddannelser mv. samt gennem et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, de lokale virksomheder, boligforeninger, civilsamfundsorganisationer mv. I omkring hver femte samtale brobygger headspace de unge videre til kommunale tilbud, andre civilsamfundstilbud osv. headspace har en ambition om at være indgangen for sårbare unge til både offentlige og private tilbud.
Views: 170
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021