Ove Kaj Pedersen, professor emeritus, CBS holdt et oplæg på FriSes (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) årsmøde i marts. Her er et kort resume af hvad han bragte til bordet.

Regeringen skriver Civilsamfundet ind som bærer af alle udviklinger på statsniveau (regeringsgrundlaget) ligesom Frivillighed forekommer i hver 5 linje og Frisættelse i endnu flere sammenhænge.

Historisk perspektiv – ingen talte om Civilsamfund før 1985 – begrebet kommer fra USA og bunder i overgangen fra

Velfærdsstat til Velfærdssamfund.

De fleste af os er født med/i Velfærdsstaten – det er staten, som holder hånden under os, når vi ikke kan klare os selv (børnehaver, sygehuse etc.) – men velfærdsstaten gav op under Anker Jørgensen, der som den eneste statsminister er fratrådt posten uden, det er resultatet af et valg. Landet var i gæld på alle områder og tæt på at gå bankerot.

Schlütter indførte Velfærdssamfundet, og på mange området blev det svært at være I for alle, som troede at Staten ydede sit, det er det stadig, for det tror vi ældre generationer stadig.

Siden har det været en balance mellem stat og samfund, men for nuværende har samfundet vundet (privatiseringer og frisættelse) og med begrebet Civilsamfundet, er det cementeret at statens ansvar svinder ind. Derfor er Civilsamfundet skrevet ind i hver eneste del af regeringsgrundlaget – bl.a. i den nye ældrereform, som åbenlyst  lægger en del af ansvaret på Ældre Sagen, som gerne tager det på sig. Det er første tegn på, hvad frisættelse kan føre hen imod.

Det store spørgsmål er – hvilken rolle skal frivilligcenterene og deres kerneopgaver spille i Statens udlicitering af opgaverne. Statens rolle som ansvarshavende er under nedlæggelse, og der vil blive flere og flere ansvarsområder, som overgår til Civilsamfundet.

Professor emeritus Ove Kaj Pedersen ser, at der er store og gode muligheder for udvikling, hvis vi tager rollen på os – men hvilken rolle?

Kan frivillige blive ved at være et gode uden at være en nødvendighed?

Hvordan spiller nye generationer en rolle i at tage ansvaret på sig?

Hvordan finder unge en vej gennem ensomhed, når ingen ønsker ansvaret for dem, hverken stat eller forældre (som tror at det er statens opgave)?

Hvordan klarer de ældre sig, når børnene stadig tror at staten tager sig af mor og far?

– der er 1000 spørgsmål og ingen svar.

Hans konklusion er, at vi skal være glade for, at ældreudspillet og alle mulige andre udspil er så åbne – det giver os mulighed for at byde ind og forme måden at gøre det på.

Resume marts 2024, Birgitte