fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

FORENINGERNES DAG 2021

11.09.2021 10:00 14:00

Nykøbing F. Bymidte bliver igen i år forvandlet til et stort fællesskabssted lørdag den 11. september kl. 10-14 for alle typer af foreninger i Guldborgsund Kommune. Der er nu skabt en tradition for at afvikle en ”Foreningernes dag”, en dag hvor det har været en fest for de deltagende foreninger, så kom op og vær´ en del af fællesskabet og den gode stemning.

Efter en lang perioden med helt eller delvis nedlukning af foreningslivet, er der mange som har brug at vise hvad foreningen står for, og nogle mangler også nye medlemmer eller nye frivillige hænder. Om ”Foreningernes dag” overhovedet kan blive afviklet, det ved vi ikke, men vi planlægger ud fra, at alle foreninger tager deres forholdsregler og lytter til Sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Fritidsafdelingen i Guldborgsund Kommune stiller i samarbejde med Vores Nykøbing og Guldborgsund Frivilligcenter – Nykøbing F. midtby gratis til rådighed for jer, så I kan vise jeres aktiviteter frem – alle kan deltage.

Formålet med ”Foreningernes dag” er at tilbyde alle foreninger mulighed for at præsentere deres aktiviteter for kommunens borgere og andre interesserede. Her understreger vi efter erfaringer fra de foregående år, at det er vigtigt at tænke en form for aktivitet ind på standen for dermed at vække interesse for forbipasserende.

Erfaringer fra tidligere år:

”Foreningernes dag” er blevet afviklet 3 gange, første gang i 2017. Corona satte desværre en kæp i hjulet sidste år, hvor vi blev nødt til at aflyse. Vi håber meget at det bliver muligt at gennemføre arrangementet i år, og at I har lyst til at komme ud og vise at foreningslivet er der endnu.

Vi er klar over, at vi igen i år skal holde øje med Corona, og bliver nødt til at tage de nødvendige forholdsregler alvorligt. Vi er optimister og tror på at det bliver muligt at gennemføre dagen.

Hvad skal borgerne bruge deres fritid på?:

Synlighed er vigtig for alle foreninger, både fordi synligheden trækker medlemmer og frivillige til, men også fordi alle gerne vil bo i et område med mulighed for aktivitet og netværk, både dem der har været her i mange år, alle de nye tilflyttere og dem der ikke har besluttet sig for at flytte hertil endnu.

Spørgsmål kan rettes til:

André Andersen, Erhvervs- og Citychef, Vores Nykøbing, aa@voresnykobing.dk tlf. 4018 4873

Lone Svendsen, Fritidskonsulent, Borger & Branding losv@guldborgsund.dk tlf. 2518 0337

Birgitte Zimling, Centerleder, Guldborgsund Frivilligcenter, bli@fri-villig.dk tlf.: 5128 1205

Sheila Larsen, Folkeoplysningsudvalget, migsheila@gmail.com, tlf. 2226 3450

Foreningernes dag 2019, Guldborgsund Frivilligcenter
Foreningernes dag 2019, Guldborgsund Frivilligcenter

Visits: 7

Scroll to top
Skip to content