“Hvis man søger på ”hjemløs” findes der forskellige måder at gøre hjemløshed op på. Der er gadesovere, folk på forsorgshjem, folk, der sover hos familie eller venner. Og atter andre, der har en lejlighed, men ikke kan holde ud at være i den, eller som har glemt hvordan man stykker en normal dagligdag sammen.

I det hele taget har de det svært med de offentlige myndigheder, der ideelt set burde hjælpe dem. Men ikke mange gider hjælpe dem, der ikke vil hjælpes.

Herbergerne har jeg prøvet nogle stykker af. Det er – på mange måder – gode steder, hvor et meget belastet personale forsøger at hjælpe, så godt de formår.

Der er en evig lugt af afføring og Ajax på gangene. Af gamle mænd, der har givet slip på det meste. Det er ikke lystige haller, men det er solide steder, hvor man kan få varme og mad og en seng at sove i. Jeg glemmer ikke en kold vinternat, hvor jeg kom ind på Mændenes Hjem i Istedgade – jeg fik en seng at sove i og de fandt et par solide vinterstøvler til mig.

Venner og bekendtes sofaer og senge er en anden måde, som mange hjemløse praktiserer. Men det er et Damoklessværd at hænge op. Uanset hvor stille, man er og hvor lidt, man ønsker at forstyrre, så er det en belastning at have en gæst. Og når man flytter videre, er det ofte fra et noget belastet venskabsforhold. Det gamle ordsprog om at frisk fisk og overnattende gæster lugter ilde efter tre dage, er ikke uden en besk brod.

For mange hjemløse ender det med at blive sådan de ser sig selv – som den irriterende fyr, der hele tiden lige skal bruge – penge, seng, varme, mad. Og den selvopfattelse bliver tit en forhindring for at komme videre.