Hvert år ser vi i årsberetningen tilbage på året der gik – 2019 og lidt fremad. Arrangementer som vi husker vældig godt, ting vi næsten havde glemt og alt det ind i mellem. Store som små aftryk i vores hverdag, er med til at holde os fokuseret på, hvad der er Guldborgsund Frivilligcenters opgave – at støtte den frivillige sociale indsats i Guldborgsund.
Her er en række links til siderne i Årsberetningen 2019.
Bestyrelsens årsberetning 2019
Centerlederens årsberetning 2019
Event for Årets Frivillige 2018
Guldborgsund Frivilligcenter i tal
Guldborgsund Frivilligcenterets Forandringsteori
Indkaldelse til Generalforsamling 2020
Frivilligcenteret har nogle faste frivillige – nogle er meget synlige, det er Dorthe, som passer vores facebook, og som sidder i sekretariatet 1-2 dage nogle timer om ugen. Her fanget i fri luft til Foreningernes Dag 2019
Nogen frivillige er usynlige – næsten da – men lige så uundværlige. Her er Ann-Lise, som er vores faste tilkaldefotograf. Hun har besøgt en del foreninger, og du finder mange af hendes dejlige billeder her i årsberetningen.
Ida, som nu bor i Odense, men som træder til, når alle andre frivillige er optaget. Her fanget på Foreningernes Dag 2019 i Styregruppens informationsstand
Og Dirk – som tager de sjoveste billeder – som ikke kan bruges til noget i et seriøst frivilligcenter – og så alligevel.
Frivillige på gennemrejse har vi også, Pav og Jesper for eksempel. TAK til alle for to hænder og en lyst til at være med og TAK til de skønne fotografer for at have bidraget så storsindet til denne årsberetning.
En stor og særlig TAK skal også lyde til Michael Lykke Andersen, som har været fast tilknyttet Centeret som journalist. Han er årsagen til, at så mange nyheder er blevet formidlet på vores hjemmeside. Han har gennem 2019 hjulpet mange foreninger med at få deres aktiviteter bragt frem i både TV og aviser.
Views: 222
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021