3. Regnskab 2025 – Regnskabet kan i år ikke lægges op inden generalforsamlingen, du kan læse her hvorfor.
4. Indkaldelse til Generalforsamling.
5. Aktiviteter i året der er gået
6. Frivilligcenteret i tal 2025
7. Årets Sociale Frivilligpris 2024 gik til Kræftens Bekæmpelse
En af opgaverne sidste år var at være med til at danne et netværk for Bedsteforældre til børnebørn med særlige udfordringer. Netværket har mødtes hver måned, men har opløst sig selv efter moden overvejelse. Ofte når vi går ind i at hjælpe et netværk eller en selvhjælpsgruppe i gang, er det med en udløbsdato for hvornår, vi som personale kan være til stede. På et tidspunkt skal gruppen videre på egne ben. Nogle gange går det fint, andre gange så stopper det efter en tid. I alle tilfælde har alle fået oplevelser med hjem.
Så godt som hvert år holder vi enten en julefrokost eller en sommer frokost med ansatte i Frivilligcenter Lolland. Vi er så få ansatte begge steder, at det er hyggeligt at mødes med andre og udveksle erfaringer -og måske finde nye samarbejdsflader. Her er det julefrokost i Nykøbing F.
Hvert år holder FriSe (vores hovedorganisation) et årsmøde i Kolding med en overnatning. De sidste 2 år har Signe og Birgitte deltaget sammen med Formand Michael. Det er altid gode årsmøder med stor faglighed, gode snakke og det er en fornøjelse at erfaringsudveksle med de andre Frivilligcentre både bestyrelser og ansatte. Ca. 250 deltagere er ikke ualmindeligt fra fredag kl. 12:00 til lørdag kl. 12:00, så er vi tanket op og parate til at drage hjem igen.
I foråret inviterede vi alle ansatte og frivillige, der arbejder med udsatte familier, ind i et helt nyt netværk.
Senere på året inviterede Socialområdet ind til et lignende netværksmøde – og da vi ikke skal have 2 ens netværk, så fik Socialområdet alle vores materialer og kan nu fortsætte med at styrke samarbejdet mellem ansatte og frivillige på famlieområdet.
Dannie fra FriSe var ligesom Centerleder Birgitte inviteret til Odsherred. De ville også have et Frivilligcenter og vinduet hvor muligheden for at ansøge Socialstyrelsen om støtte til det nærmede sig. Dannie og jeg brugte en aften på at svare på spørgsmål og trække både de helt store fordele op og selvfølgelig også de små ulemper, og de har netop 1. januar fået etableret et Frivilligcenter.
Guldborgsund Kommune vandt en landsdækkende pris for deres arbejde med at etablere Åbne Mødesteder, og det blev fejret på kommunen, hvor hvert enkelt mødested fik en plakette til ophængning på væggen. Her er det Tonny Pedersen fra Blæksprutten i Gedser, der får den overrakt af Borgmester Simon Hansen. Tonny har siddet som suppleant i Frivilligcenterets Bestyrelse længere end nogen af os kan huske.
Nogle gange møder man de særeste ting. Denne gang var Centerleder Birgitte blevet bedt om at holde et kursus på Frivilligcenter Næstved (det hænder vi udveksler tjenester i Vestsjællands Klynge) i Vedtægter. På vejen var dette sære gavlmaleri og teksten er frit oversat: Hør! I behøver ikke at kramme hinanden…. men i det mindste behøver I ikke at angribe hinanden – og det er jo så sandt i disse tider.
Vil du spørge om noget, kan du finde telefonnumre her på hjemmesiden under KONTAKT eller BESTYRELSEN afhængig af spørgsmålets karakter. Dumme spørgsmål er kun dem, der aldrig bliver stillet.
Views: 61