I år er det første gang, at vi skal holde vores generalforsamling i april måned, da vi sidste år ændrede vores vedtægter. Det kommer ikke uden en vis spændthed – har vi nu styr på det hele til tiden? – og nej, det kan jeg så godt afsløre, det har vi ikke. Blandt andet betyder det at vores regnskab er færdig til underskrift på april-bestyrelsesmødet, hvilket plejer at være helt til tiden. Men på grund af Påsken ligger dette bestyrelsesmøde først d. 14. april, hvilket betyder at regnskabet ikke kan offentliggøres til tiden, da Bestyrelsen først derefter skal ind og skrive under digitalt. Vi skulle selvfølgelig have holdt bestyrelsesmødet før Påske… men af skade bliver man klog, så denne gang må vi leve med ulykken og håbe på tilgivelse. Om det afstedkommer en vedtægtsændring, det må der tages beslutning om i løbet af det kommende år.
Straks det er klar, bliver det lagt op her på siden til gennemsyn. – det er lagt op d. 10. april kl. 19:00
Vil du gerne se hele regnskabet på 10 sider cirka, så er du velkommen til at komme ind i Frivilligcenteret efter det er lagt ud her, så vil det ligge til gennemsyn. det udleveres naturligvis på generalforsamlingen. D. 30. april skal det fremsendes til Socialstyrelsen til godkendelse. Den godkendelse tager som regel et par år.
Har du spørgsmål til regnskabet er du velkommen til at stille dem på generalforsamlingen, eller til Frivilligcenterets Kasserer Carsten Henningsen, forstander på Forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet. Du finder Carstens kontaktoplysninger på bestyrelsessiden.
Kasserer Carsten Henningsen, Forstander på Forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet
Views: 2
ÅBNINGSTIDER
Tirsdag 10:00 – 13:00
Torsdag 10:00 – 13:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2026