Aktiviteter i Året der er gået 2025

Årets første tilbud var en workshop omkring de nye bankoregler, som trådte i kraft ved årsskiftet 2024/2025 og hvorvidt man skal bogføre digitalt , det er vigtigt for mange bankoforeninger i området.
 
I 2025 har vi også afholdt VEDtægter 1 – 2 – 3 for alle som havde brug for at få styr på deres vedtægter. Et andet vigtigt emne har været Fundraising. Oven på 2024 hvor vi havde 8 undervisningsgange vurderede vi, at nogle netværksmøder med fokus på det som driller omkring fundraising ville være godt, så 3 netværksmøder blev det til i 2025- og det fortsætter i 2026. I slutningen af året tilbød vi at starte en netværksgruppe op med ledelse som hovedtema, men ganske få ønskede at deltage, så det må vente til der er mere brug for det. Samme skæbne overgik et tilbud om en workshop over temate Evaluering.
 
Også selvhjælp har vi haft fokus på – en angstgruppe er der blevet tilbudt deltagelse i og Signes uddannelse til Coach har bragt tilbud om coaching ud til alle.
 
 
Et af de store arrangementer er Foreningernes Dag, hvor alle foreninger i Guldborgsund bliver tilbudt at vise deres forening frem. se billederne her til højre.
 
Også FrivilliBørsen var på dagsordenen i 2025, det kom der meget spændende ud af, det kan du se mere om i linket.
 
Som en del af vores strategi som har unge som tema, havde vi besøg af teatergruppen C:NTACT som kom med stykket Kald mig bare Snowflake. På dagen udspandt der sig den mest rørenede samtale mellem Frivilligcenterets tidligere formand Jan Riis og en af de optrædende. Spørg ham om det, når I ses på Generalforsamlingen.
 
2025 bød også på kommunevalg. I den andledninge bød Frivilligcenteret på Øl og Pølser til sæsonens første valgmøde
 
Vi har deltaget i et forskningsprojekt om Helbredstjek til mænd gennem Forum for Mænds Sundhed. Vi har et par år under Coronakrisen haft mænd som strategisk fokus, så vi har et stort hjerte for mænds sundhed, og vi ved, hvor svært det er at ramme den målgruppe, så vi hjælper, hvor vi kan.
 
Og et halt andet tilbud blev pludseligt meget aktuelt – Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn. Tak til Dorthe for at tage initiativet og gennemføre det.
 
Nu kan man også få en SOLSIKKESNOR i Frivilligcenteret. Vi er nemlig blevet officielt udleveringssted for solsikkeprodukterne. Man kan henvende sig til Signe eller Birgitte, hvis man gerne vil se hvad der er i kassen.

Der var gang i den på årets første kommunevalgmøde 2025

Foreningernes dag 2025 – Scleroseforeningen

Frivilligcenterets video fra Foreningernes Dag 2025

Lollands Bank lavede en aftale om at børn fra Nordstjernen skulle pynte bankens juletræ. Det blev en hyggelig formiddag.

Teaterforestilling “Kald mig bare Snowflake” i samarbejde med Markedshallen efteråret 2025

Views: 4