Når den sidste sammentælling fra registreringerne er klaret – og det er Jamina, som har den opgave, at holde styr på alle vores sedler med registreringer, som vi afleverer til hende hver måned, så tager vi det op som et punkt på det næste bestyrelsesmøde. For det er altid interessant at høre hvad bestyrelsen er mest stolt over vi har opnået. I skrivende stund er det først på tirsdag at det punkt er med, så spændingen må holdes lidt endnu.
Evaluering er ikke bare en konstatering af tingenes tilstand, det er en mulighed for at forklare, oplyse, konsekvensbregne og holde øje med om man fortsat er på ret kurs. Det er bestyrelsens opgave, det er et værktøj som de kan bruge i deres strategiske arbejde.
12 workshops/kurser/oplæg har vi afholdt sidste år – i snit et om måneden – for at gøre jer bedre til at gøre det I gør. Alle vores workshops er tilrettelagt for frivillige – præcis der hvor fællesnævneren for frivillige er.
88 helt nye frivillige der har ledt efter et sted, hvor de kunne gøre en forskel, har vi talt med og hjulpet på vej ind i foreningsfællesskabet. Derfor er det vigtigt for os at kende jer, jeres aktiviteter og jeres kontaktoplysninger, så vi f.eks. kan sende nye frivillige hen til jer, hvis der er et match.
658 borgere med forskellige udfordringer har vi talt med og vist, hvor de kunne få støtte i civilsamfundet.
672 gange har vi talt med jer og hjulpet jer med at blive synlige. Vi har printet – lavet Facebook opslag – rettet foldere til og så videre.
67 gange har vi taget en snak med foreninger om helt nye aktiviteter, givet en hånd med viden og f,eks. talt om samarbejdspartnere. Der tælle opgså opstart af nye foreninger – udarbejdelse af vedtægter osv.
813 gange har vi talt med ekstisterende foreninger om udfordringer i det frivillige arbejde og hjulpet med viden og faglighed.
Vores 4 lokaler har været lånt ud 869 gange på de 11 måneder Frivilligcenteret har åbent.
5 nye sociale foreninger har meldt sig ind og 5 medlemmer har meldt sig ind som Andre Medlemmer altså virksomheder, organisationer og institutioner.
Nu kan vi gå i gang med at se på tallene og finde ud af hvad vi vil gøre mere ud af, og hvad vi skal gøre mindre af. Det bliver spændende at se om vi kan se begrænsningen af åbninstiden på næste års tal.
Selvfølgelig fik vi kage til kaffen på Frivilligcenterets Valgmøde. Og der var pølser og frisk vind til alle på dagen.
Views: 3
ÅBNINGSTIDER
Tirsdag 10:00 – 13:00
Torsdag 10:00 – 13:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2026