fbpx

Jan Riis har i ni år været formand for Guldborgsund Frivilligcenter. Til maj, når han runder de ti år, har han besluttet at træde tilbage som formand.

En af de ting, som han vil beskæftige sig med er begrebet Taknemmelighed.

– Det stødte jeg første gang på for over tredive år siden. Og fra den dag af, har det været et vigtigt begreb for mig, beretter Jan Riis.

– Jeg læste om, at man i Japan brugte begrebet overfor de hårdeste kriminelle. For hvis man kan føle taknemmelighed, fjerner man sig fra vrede og had.

Med den besked gik Jan Riis i gang med at opstøve litteratur om emnet. Og det viste sig, at der er skrevet meget om det i tidens løb.

– Jeg fandt at man brugte det indenfor erhvervslivet og i behandlingen af stress. Fordi, når man virkelig føler sig taknemmelig, så udløser det endnu stærkere stoffer end de endorfiner, man taler om. Dopamin direkte fra hjernebarken kommer ud i systemet, og det hjælper mod mange ting.

Hvis du synes, at Jan Riis’ tanker om taknemmelighed lyder spændende, så er du heldig. For i den kommende tid har han sagt ja til at holde foredrag om emnet.

– Det er et ret kort foredrag på en halv times til 45 minutter og så kan man stille spørgsmål, fortæller Jan Riis,

Man kan kontakte Signe Schneekloth på Frivilligcentret, hvis man gerne vil have besøg af Jan Riis og hans foredrag.

Visits: 62

Scroll to top
Skip to content