Mickey og Lone Pless har overtaget Nykøbing Falster revyen – og bortset fra de to københavnske scener er det landets største revy.
Ikke ringe.
De to er mand og kone, de er bedste venner og så er de partnere i mange projekter.
Og hvis du har lyst til at høre dem snakke, så står Dansk Lymfødem Forening – DALYFO – for et foredrag, onsdag den 13. december fra klokken 18.30 – 20.00.
Udover det spændende foredrag bydeer foreningen også på kaffe, the og tilbehør.
Det er gratis at overvære, men du skal huske at tilmelde dig på grund af traktementet.
Kontakt 2324 8423 eller danuladesign@gmail.com.
Lymfødem er ofte en bivirkning, især ved store operationer. Lymfebanerne i et ben eller en arm bliver blokerede og det betyder hævelser – det kan være svært at få vielsesringen på – og mere alvorlige hævelser.