AKTIVITETER I 2024

Det har været et travlt år, det kan alle vist fornemme – men det har også været et år fuldt af muligheder for at blive opdateret på alt fra bestyrelsesarbejde til nye bankoregler.

Her er et lille udpluk af de mange aktiviteter og informationer fra 2024. Der er kurser og workshops, som vi selv har undervist på, der er kurser både online og fysisk, som andre har undervist på, og der er eksempler på netværk og offentlige arrangementer, som vi har udbudt i 2024. Alt i alt et meget varieret tilbud til alle i Frivilligcenteret. Næste år ligger vores fokus et andet sted og andre aktiviteter kalder på vores opmærksomhed.

STRATEGI - KURSER

Det har været et travlt år, det kan alle vist fornemme – men det har også været et år fuldt af muligheder for at blive opdateret på alt fra bestyrelsesarbejde til nye bankoregler.

Kurser som fokusområde i strategien for 2024

Vi er meget stolte over at have haft en god deltagelse på de kurser vi har udbudt, og vi har en klar fornemmelse af at kurser og workshops har gjort en forskel.

Bestyrelsen (1. halvår af 2024) 5 undervisningsgange hvor 11 deltagere fulgte kurset.

Facebook – lær det fra bunden (hele 2024) 10 undervisningsgange hvor 17 deltagere var tilmeldt

Fundraising – bliv fortrolig med processen ( hele 2024) 7 undervisningsgange 3 spørgetimer, 18 deltager var tilmeldt – 2 besøg af fonde med åbne møder med henholdsvis 36 og 50 deltagere.

Nye Generationer – hvordan rekruttere de nye frivillige (2. halvår af 2024) 5 undervisningsgange med 26 deltagere.

Vi vil rigtig gerne formidle viden til alle foreninger – kom med jeres ønsker, det er vigtigt, ellers ved vi ikke, hvad der er brug for.

Deltager på Fundraising
Deltager på Fundraising@username
Vi har fået forklaret arbejdsgangen nu ved jeg, hvad jeg skal gøre.
deltager på Fundraising
deltager på Fundraising@username
Det var godt med lav cigarføring, praktiske eksempler, stoffet var umiddelbar anvendligt og det var rart at møde ligestillede foreninger og tale med dem.
Deltager på Fundraising
Deltager på Fundraising@username
Hele forløbet giver mening og jeg har fået viden og et netværk at sparre med. Jeg var rigtig glad for fondsbesøgene, de var så farlige som jeg havde gået og troet.
Deltager på Bestyrelsen
Deltager på Bestyrelsen@username
Jeg synes jeg har fået flere ideer til bestyrelsesarbejdet og er blevet mere bevidst om hvad der er vigtigst i en forening. bl.a. er jeg blevet klar over at vi i vores forening kan modtage nye bestyrelsesmedlemmer bedre end vi gør nu - og det er sat i værk.
Deltager på Bestyrelsen
Deltager på Bestyrelsen@username
Jeg har lært at sætte fokus på hvad bestyrelsesarbejdet kræver. samarbejde er nøglepunkt sammen med gensidig respekt for individets styrker og resurser.
Deltager på Bestyrelsen
Deltager på Bestyrelsen@username
Vi evaluerer altid, men jeg har aldrig tænkt over at der jo faktisk er en forskel på hvad vi evaluerer. Det vil jeg tænke over i fremtiden og bruge evaluering anderledes.

JULEHJÆLP

Hvert år etablerer Dorthe som er frivillig en side med links til der hvor man kan søge julehjælp. Det er en stor hjælp for alle både borgere og ansatte i kommunen og både Signe og Jørgen tager ud på værestederne og hjælper borgerne med at søge.

I flere år har Spar Købmanden på Hospitalsvej, Morten og hans kone Anneli bidraget til julehyggen, således også i 2024. Tak til ham for indsatsen.

PRISER

I efteråret blev først Udsatterådets Pris uddelt og modtageren var Jan Riis, tidligere mangeårig formand for Guldborgsund Frivilligcenter. Lidt senere blev Handikaprådets Pris uddelt til Arne Jensen nuværende bestyrelsesmedlem  i Frivilligcenteret.

Først stort tillykke til de 2 modtagere. De har begge ydet en stor indsats på hver deres område. Samtidig kan vi da godt være stolte af at have disse kapaciteter til rådighed i Frivilligcenteret.

NYE FORENINGER

En af de foreninger vi har arbejdet med gennem 2024 er Jump for Fitness, som er i gang med at skabe rum for svært overvægtige. Billedet her er fra foreningernes dag, hvor vi kunne se dem i aktion. Men det kan tage tid, inden vi kan melde dem ind, der er mange ting, der skal falde på plads.

Der er flere og flere “almindelige” foreninger, som tager et socialt ansvar og laver aktiviteter for udsatte. For eksemperl åbner Tennisklubben i samarbejde med Arne Jensen til sommer 2025, så udsatte kan komme til at spille tennis.

I 2024 kom der nye medlemmer til.

Det grønne fællesskab Stubbekøbing, Fællesskabet Merkur for homo- og biseksuelle, Horbelev Ungdomsklub, Netværksgruppe for Solomødre, Forældrenetværk LF for forældre til børn med særlige behov, Danske Seniorer Kreds Storstrøm, Cafe Nyt Liv, VRK Bryd tabuet.

TILBUD

Vi oplever stadig at Unitii platformen er det bedste tilbud der er indenfor den genre. Det er nemt for foreningerne at styre arrangementer, møder og frivillige og det er nemt for de frivillige at have alle deres frivilligaftaler ordnet kronologisk på deres telefoner, det giver overblik.

Det giver foreningerne adgang til en base af frivillige, som giver mindre foreniger mulighed for at lave større arrangementer, fordi det er let at komme i kontakt med frivillige. Vi har oplevet at folk i sommerhus ude på Marielyst har fundet aktiviteter som de har været frivillige i i Nysted.

Brug den, det er så meget lettere, hvis det meste af kommunens foreninger og frivillige bruger det samme system, lettere for alle.

Views: 4

Skip to content