fbpx

Igen i år har vi været ramt af Corona restriktionerne som har medført, at mange foreninger i perioder har måtte nedsætte antallet af aktiviteter eller helt holde pause. På centeret har vi også måtte begrænse antallet af aktiviteter for de frivillige. Medarbejderne har kunne arbejde på kontoret hele året til gavn for foreninger, nye frivillige og samarbejdspartnere.
Der er mange oplysninger, vi kunne sætte fokus på i denne årsberetning, men vi har valgt nedenstående områder.

Aktiviteter.

De forskellige aktiviteter, som er foregået i året løb, kan ses i Frivilligcenterets digitale årsberetning på hjemmesiden fri-villig.dk.

Ny medarbejder

Vi mangler forsat at få mulighed for at få ansat en ny fast medarbejder. Byrådet havde ikke tilgodeset os i dette års budget. Birgitte og jeg havde møde med Borgmester John Brædder blandt andet herom, og han var positiv for at sætte fokus på den frivillige indsats i det kommende år. Vi aftalte, at vi skulle fremsende en fornyet ansøgning om en fast ny medarbejder tidligt i 2022

Generalforsamlingen d. 16. maj 2021

På grund af Coronarestriktionerne var det ikke muligt at låne lokale på SOSU-skolen, som vi plejer, men Glarmester Morten Larsen stille sine lokaler til rådighed. Det var en oplevelse at være uden for de vante rammer og stor tak til Morten for at lægge lokaler til.
Dorthe Sølling havde sagt ja til at være dirigent, og det var igen fortrinligt.
Følgende blev valgt på generalforsamlingen. Marianne Jørgensen, Dansk Fibromyalgi Forening og Lars Rasmussen Flerkulturelt Center, Erik Søndergård, leder af Forsorgshjemmet Saxenhøj og Michael Birklund Simonsen, Privat medlem. Suppleanter blev Tonny Pedersen, Blæksprutten, Gedser og Ander Bondo, Liv i Stubbekøbing samt Morten Larsen, fra firmaet Glasmester Åge Larsen. På vores hjemmesiden kan man se hele bestyrelsen.

Dialogmødet/Valgmødet

Dialogmødet ændrede vi i år til et valgmøde på grund af kommunevalget.
Alle opstillingsberettigede partier blev inviteret. Mødet faldt i 2 dele. Første del var en paneldiskussion, derefter var der en slags speed- dating, hvor politikerne flyttede rund mellem bordene, det betød at rigtig mange fik hørt om partiernes særlige forhold til frivillighed og mange frivillige fik spurgt ind til deres særlige område. Det blev et spændende møde med mange gode spørgsmål og debatter – tak til alle jer der deltog.

Frivilligprisen

I 2020 fik Rikke Roland Andersen fra Perronen tildelt prisen som Årets Frivillig og i 2021 skulle hun fejres. Vi var derfor ude at bowle med Rikke og andre frivillige fra Perronen. Det var en dejlig dag. Som vi ofte har konstateret, er det vigtigt, at de frivillige har noget andet sammen end deres frivillige indsats.
Prisen som Året Frivillig i 2021 blev Angus og Susanne Dea Crammond ledere af børnegruppen ”Snak om Sorg”. De fik overraget prisen på Dialog/Valgmødet midt mellem frivillige og valgkamps-glade politikere. De vil blive fejret ved et event i 2022.

Mænd

Bestyrelsen besluttede i 2019 og frem til 2022, at ”Mænd” er vores særlige indsatsområde. Der er en stor ulighed i sundhed mellem mænd og kvinder, og vi har sat særligt fokus på mænds fællesskaber med flere tiltag blandt andet Fars Legestue, Mænds mødesteder og Kom videre Mand. På grund af corona er ingen af aktiviteterne komme rigtig i gang her i 2021. I samarbejde med Guldborgsund Kommunen, Folkesundhed fik vi i “Mænds Sundhedsuge” uge 24, hele 26 aktiviteter for mænd etableret. Det gav en meget flot presseomtale både i P4-east, DR- P4, Folketidende, Fritidsnyt, Ugeavisen og vi lavede flere indslag i Radio Sydhavsøerne. På baggrund af disse aktiviteter og indsatsen omkring Mænds Mødesteder og Fars Legestue, blev Guldborgsund Kommune udnævnt som GuldKommune af Forum for Mænds Sundhed.

Hjemløsekonferencen

Konferencen er et eksempel på det tværfaglige samarbejde mellem ansatte og frivillige, som vi som frivilligcenter meget gerne støtter og deltager i.
Arbejdsgruppen, der planlægger dagen, består af repræsentanter fra Kirkens Korshær, Perronen, Sønderskovhjemmet, Frelsens Hær, Frivilligcenter Lolland og Guldborgsund Frivilligcenter v/ Jan Riis. Konferencen var bestemt til at blive afholdt i september, men på grund af frygt for begrænsninger på antallet af deltagere på grund af evt. Corona restriktionerne valgte arbejdsgruppen at udsætte den til marts 2022. Der er udarbejdet et spændende program, hvor bl.a. minister Astrid Krag deltager. Arbejdsgruppen håber på ca. 100-150 deltagere fra hele Sjælland. Man kan se mere om konferencen på hjemloesekonference2022.dk og på Frivilligcenterets hjemmeside.

Nyt fra FriSe, vores hovedorganisation

Frivilligjob.dk bliver i løbet af foråret frigivet til gratis brug på vores hjemmeside. Vi deltog i et Netværksmøde d. 6. december med fokus på brobygning. Socialstyrelsen deltog, og vi oplevede, at de faktisk ser Frivilligcentrenes arbejde, og forholder sig til dem. Birgitte og jeg deltog også i et godt møde, arrangeret af det Ledernetværk, som vi deltager i, hvor ”strategi” var emnet.

Økonomi
Guldborgsund Frivilligcenter har forsat en sund økonomi, og vi kom ud af året med et overskud på kr. 82.888. Frivilligcenterets § 18 ansøgning blev imødekommet. Vi havde bl.a. ansøgt om tilskud til ”Fokus på mænd” og Hjemløsekonferencen. Selv om økonomien er sund, er der desværre forsat ikke råd til at ansætte den nødvendige ekstra medarbejder.

På bestyrelsens side finder du en artikel om hvert medlem. Klik på billedet, så bliver du ledt derover.

Velkomstarrangement på Guldborgsund Kommune, hvor vi deltager to gange om året

I 2021 blev de sidste vægge i det store lokale vandskuret

Bestyrelsen 2021-2022

Guldborgsund Frivilligcenter

Generalforsamling 2021

 

Bestyrelsen

Vi har som sædvanligt afholdt 6 bestyrelsesmøder og 5 arbejdsgruppemøder.
Vi har bl.a. arbejdet med økonomi, strategisk planlægning, evaluering, fremtiden for Guldborgsund Frivilligcenter og vi har taget stilling til diverse opgaver undervejs.
Vi deltog i kurset ”Tag Temperaturen på foreningens bestyrelse og fyr op under bestyrelsesarbejdet” fra CFSA (Center for Frivilligt Socialt Arbejde), og vi har været til stede med en stand på Kommunens arrangementet for ”Nye tilflyttere”. Man kan se mere om bestyrelsen arbejder, og hvad vi har deltaget i, ved at se vores mødereferater på hjemmesiden (under Bestyrelsen).

Personalet

Signe kom tilbage efter orlov og fortsætter med de gamle opgaver. Jessica vikarierede under Signes orlov, og vi beholdt Jessica året ud på grund af den store mængde arbejde.
Da det var klart, at vi fik afslag på ansøgningen om en ekstra medarbejder, trådte Centerchef, Ida Byrge Sørensen, til med et forslag om, at vi evt. kan låne en fleks-medarbejder i 8-12 timer om ugen. Det arbejdes der stadig på ved årets slutning.
En stor tak fra bestyrelsen til de ansatte Signe, Michael, Jessica og Birgitte, som i hverdagen yder en meget stor indsats. Også en stor tak til vores frivillige og praktikanter: Dorthe, Torben, Ann – Lise, IT Jørgen, Dirk, Nick og de mennesker, som støtter dem. Uden jeres hjælpsomhed, venlighed og store indsats var Guldborgsund Frivilligcenter ikke det sted, som vi er stolte af.

Afslutning
Jeg vil igen i år, takke personalet og bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde, og jeg ser frem til året 2022 med optimisme og forventning til en tid uden Corona.

Den Politiske støtte og det rigtig gode samarbejde med de kommunale medarbejdere har forsat stor betydning for os, og vi ser frem til et forsat tæt og godt samarbejde.

Til slut vil vi i bestyrelsen gerne takker alle de frivillige og andre medlemmer, som er med til at bruge og støtte frivilligcenteret, og også her ser vi frem til et godt samarbejde i 2022.

Som tidligere sagt, uden jeres opbakning og brug af centeret, ville vi er ikke være det veldrevne Frivilligcenter, som vi er i dag så tak til alle, som bruger Guldborgsund Frivilligcenter.

På bestyrelsens vegne
Formand Jan Riis

Views: 75

Scroll to top
Skip to content