Vi kan lige så godt tale lige ud af posen. Hvad vi taler om, op til 18. november, når der er kommunalvalg er ren og rå lobbyisme.

Det samme som så mange andre grupper går og roder med.

Det handler om, at man er med i samtalen hele vejen frem til (og dermed også efter) valgdagen.

Som frivillige grupper er vi ganske ofte ret usynlige. Det er ikke os, der hele tiden harper på, at vi vil have penge, transport og alt det.

Det er et gode, at vi drives af mennesker, der synes at det, de gør simpelthen skal gøres og vil ingen andre, jamen så gør vi det selv.

Men i forhold til, vedblivende, at drive en forening med selvsamme formål – det er der vi ofte render ind i en “catch 22” – arhmn , når I klarer det så fint uden midler, så lad ikke os ødelægge festen.

Så det, vi skal, er at påvise at det vi gør ville være umuligt inden for en offentlig økonomi, med overenskomst og arbejdsvilkårs-regler og alt det tjavs – men at selv den mest entusiastiske gruppe har brug for anerkendelse og en kage til kaffen, bare en gang imellem. Og en kage som vi ikke selv er nødt til at bage.

Vi skal lave lidt larm. For det her samfund virker sjovt nok, sådan at man kommer olie på de hjul der piver.

De frivillige giver langemand til den trætte frase “tag 100% ansvar. Del det mellem to mennesker og de vil begge tage en procent”. Vi ser problemer og vi tager selv fat.

Det er noget politikerne elsker, men de belønner det ikke. For det er jo det gratis, de elsker.

Så fortæl dem, hvad vi gør og hvor lidt det vil koste at få det til at køre de næste fire år.

Og husk at ringe til dem den 20. november og – du ved, lige mind dem om det.