Igennem en årrække har Guldborgsund Frivilligcenter haft et tilbud til alle medlemmer om at få en annonce i Ugeavisen.
Her køber vi en gang om måneden en helside, hvor de enkelte foreninger, så – for en billig penge – kan få et aktuelt budskab ud til medlemmerne.
I en del år, var det et rigtig populært tilbud. Men som de senere år er gået, har der været færre og færre om buddet, når annoncerne var klar.
Og nu er det ved at være nået et kritisk punkt.
– Vi kan ikke forsvare at bruge penge på noget, som ikke er efterspurgt af medlemmerne, siger daglig leder af Frivilligcentret, Birgitte Zimling.
Så hvis der vedblivende ikke er efterspørgsel efter annonceplads, vil tilbuddet bortfalde i løbet af kort tid.
– Vi vil ikke gøre det, hvis der fortsat er foren inger, der gerne vil have tilbuddet. Men vi er nok derhenne, hvor vi meget gerne vil høre fra dem, hvis der er interesserede i at bibeholde dette tilbud, siger Birgitte Zimling.
Hvis du eller din forening fortsat ønsker at kunne annoncere i Ugeavisen, så giv lyd fra Jer. Hellere i dag end i morgen.