I slutningen af 1980’erne kom en ny type behandling for alkoholikere til Danmark. Startet i USA, og med en Gud som et fast anker havde AA tidsånden imod sig i starten. Fra set første Minnesota-behandlingssted, Helios, startede på Djursland, har bevægelsen dog haft momentum i en del år nu.

AA og senere NA (Narcotics Anonymous) arbejder med tolv trin. Det tolvte trin, handler om at give den bedring, man har fået, videre til andre, der stadig lider.

I Guldborgsund Kommune er ét af tilbuddene Tringruppen Recovery.

Her mødes man hver onsdag fra klokken 17.00 til 19.00.

Det er gratis at deltage og man behøver ikke at sige noget. Folk i gruppen taler typisk om, hvad de har oplevet – tanken er at give styrke, erfaring og håb til andre – og da især “nykommeren”, altså den, der er til sit første møde. Man er sikret anonymitet, alene fordi alle andre også kun præsenterer sig ved fornavn. Der føres ikke protokoller eller andet, det handler udelukkende om at støtte hinanden i ønsket om at forblive fri for misbrug.

Hvis man har lyst til – eller brug for – at komme til et møde, kan man møde frem på Banegårdspladsen 1A, hvor møderne holdes, eller man kan kontakte 5482 0055 for yderligere information.

Ensomhed, Guldborgsund Frivilligcenter

Views: 25

Skip to content