Tredje år med rekord i antallet af ansøgninger om julehjælp

Mandag den 1. november skriver Lolland-Falster Folketidende, at de foreninger, der uddeler julehjælp forventer at slå alle rekorder i år. Aldrig har der været så mange ansøgere til julehjælpen.

Og det er ikke første gang i nyere tid. Faktisk er det en lidt trist tradition, at der hvert år bliver flere og flere danskere, der ikke selv kan klare julen og må bede om hjælp. Det er mest enlige forsørgere på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst, der har problemer.

Både i 2019 og i 2020 kunne foreningerne berette om rekord i antallet af ansøgninger. Og selv om der også var rekord i indsamlingerne betyder de høje antal ansøgere, at mange må gå uden hjælp.

Desværre.

Man kan finde alle lokale uddelere af julehjælp her på hjemmesiden og på vores Facebook-side. Det er frivillig Dorthe Geertsen, der har lavet oversigten.

Hits: 54