August 2023 starter en ny gruppe under Guldborgsund Frivilligcenter. Det handler om børn af forældre, der har fået en senhjerneskade eller en voldsom hjernerystelse.
Den slags skader kan medføre mange ændringer i familiens liv. Og derfor er børnene tit sårbare.
Børn oplever ikke verden på samme måde som voksne. DE kan have meget svært ved at acceptere at en voksen ændrer adfærd – og de vil ofte tro, det har at gøre med dem. Derfor er støtte til børn i den situation vigtig.
– Gruppen vil henvende sig til børn mellem 5 og op til cirka 12 år, fortæller den ansvarlige på frivilligcentret Dorthe Geertsen.
Og det er faktisk et stort spænd, fordi børn på fem år og børn på 12 år er helt forskellige steder i livet. Tingene går hurtigt for børn.
Gruppen består af voksne, der har arbejdet med børn igennem deres arbejdsliv. Mange af dem er desuden pårørende til voksne med hjerneskader. Det er ikke vigtigt hvordan og hvornår hjerneskaden er opstået, men der skal være tale om en ændret familiedynamik.
Møderne tilpasses hver gang de deltagende børn og deres aldersgruppe.
Man kan få yderligere information ved at kontakte Dorthe Geertsen på 5028 6452 eller dorthe@frivillig.dk.
Views: 10
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021