Hvad enten du endnu blot kan se på din kæreste, at hun bliver rundere om maven, du lige har fået et barn, eller du har et barn, der er i legealderen – så kan fædre mødes med hinanden.
I gruppen “Far for Livet”, der er en underafdeling af Selskab for Mænds Sundhed, er der masser af ideer til, hvor og hvordan du kan mødes med andre mænd, der står præcis samme sted i livet som dig selv. Man kan oven i købet abonnere gratis på et nyhedsbrev fra Far for Livet. Det sker via dette link.
Og på samme side er der masser af information at få for den kommende, den nybagte og den mere rutinerede far. Der er også adresser på aktiviteter i hele landet.