fbpx

At stress er en belastning, som mange danskere har inde pålivet er ikke en overdrivelse. Men Stressforeningen, der har været paraply for mange lokale møderækker og klubber, lukker nu dørene.

“Selvom stress er et kæmpe stort og fortsat udækket samfundsmæssigt og personligt problem for tusindvis af danskere og et stigende antal stressramte, pårørende, studerende og fagpersoner gennem årene og dagligt søger Stressforeningens hjælp, støtte og rådgivning, så er foreningen desværre nødsaget til efter længere tids forsøg, at smide håndklædet i ringen og lukke foreningen, da det desværre ikke har været muligt at samle en ny og handlekraftig bestyrelse, der har tid, lyst og overskud til at drive og videreføre Stressforeningen på frivillig og ulønnet basis.”

Det er den korte udgave af en lang kamp, hvor ikke minjdst coronaen har været medvirkende til et sammenbrud for Stressforeningen.

I øjeblikket får det ikke direkte konsekvenser her i Guldborgsund, da vi ikke pt har hverken kurser eller grupper under Stressforeningen.

– Det er et tegn i tiden. Det har været en meget hård periode for mange, frivillige grupper; og nu ser vi så en af konsekvenserne. Det er trist at se en forening, som der er god brug, lukke dørene, siger daglig leder af Frivilligcentret, Birgitte Zimling.

Guldborgsund Frivilligcenter

Views: 128

Scroll to top
Skip to content