Kræftens Bekæmpelse afholder den 12.-13. august en Stafet for Livet på Nykøbing Falster Atletik Stadion, Poul Martin Møllers vej 8.
Og hvad er så det for en fisk?
Det er en landsdækkende indsats, der skal skaffe penge til Kræftens Bekæmpelses indsats for kræftramte.
I 2022 skaffede Stafet for Livet i Nykøbing på den pæne side af 250.000 kroner til arbejdet.
Man håber på at slå dette beløb i år.
Ideen er enkel. En række hold deltager i en stafet. “Fightere” er nuværende og tidligere kræftpatienter. Det vil sige alle, der har fået beskeden “Du har kræft” og er begyndt – eller har afsluttet kampen mod denne frygtelige sygdom.
Ideen er “en dag, en nat og en fælles kamp mod kræften”. Man kan købe lys, enten for at mindes venner, familie, eller andre der har tabt kampen mod kræft, eller de, der stadig kæmper. Og man kan løbe en stafet.
Det koster 100 kroner at være deltager, halv pris for børn. Fightere deltager gratis. Man kan overnatte på pladsen; det er okay at have telt med til holdet.
Der vil være underholdning i form af musik og aktiviteter. Det meste gratis, men der bliver bedt om penge ved enkelte arrangementer.
Her skal man huske, at alle beløb går direkte til forskning og pleje for kræftramte.
Så kom glad og meld dig – eventuelt via dette link.
Views: 16
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021