fbpx

For alle, der igennem noget tid har fulgt udviklingen i det danske sundhedsvæsen er det indlysende, at psykiatrien i Danmark har været et politisk stedbarn i mange år.

I 1980’erne ville man bryde med “institutionaliseringen” af mange psykiatriske patienter, der sad så længe på afdelinger, at de helt mistede evnen til at leve ude i det virkelige liv.

Man kiggede til Italien, hvor man i Arezzo havde lukket sindssygehospitalet og sendt folk ud i samfundet. Det blev gjort, efter at man grundigt havde informeret det lokale samfund om, hvad der skulle ske, og man beholdt hospitalet, så de sygeste ikke skulle miste fodfæste.

So ein ding ville vi også have. Desværre var det krisetider, og da politikerne så, hvilke besparelser der lå på området, glemte man behændigt de dyre dele af projektet og begyndte at lukke psykiatriske afdelinger en masse.

Siden er psykiatrien mere eller mindre faldet fra hinanden. <Et af de få lyspunkter er SIND. Det er den ældste, danske forening for psykiatriske patienter og pårørende. Som landsdækkende forening kan SIND sætte magt bag sine krav og ønsker.

Så hvis man gerne vil arbejde med psykiatri som frivillig, er SIND et oplagt valg. Og i Guldborgsund Kommune mangler SIND i øjeblikket frivillige, både som aktive og i bestyrelsen. 

Leon Grundtvig Due, der er primus motor i det nye fremstød for at få nye aktive, kan man kontakte på 5330 4764.

– Nye frivillige får hele SIND-fællesskabet, der er landsdækkende i ryggen. Det betyder gode kurser og masser af sociale arrangementer, siger Leon Due.

Man søger folk, der har lyst til, eksempelvis, at drive café, madklubber, selvhjælpsgrupper, besøgsvenner og meget andet.

Og udover nye aktivister søger SIND også frivillige, der har lyst til det overordnede arbejde. I bestyrelsen og i kontakten med SIND i andre kommuner.

Sind holder ordinær generalforsamling den 27. februar 2023.

Sind logo_ Guldborgsund Frivilligcenter

Visits: 31

Scroll to top
Skip to content