fbpx

Sidste år skabte Guldborgsund Frivilligcenter en række arrangementer, som sigtede på Mænds Sundhed. Og mange frivillige grupper og enkeltpersoner bakkede op om arrangementerne.

– Vi ville gerne have holdt et “tak for hjælpen”-arrangement, men corona satte en prop i forsøget, siger Birgitte Zimling, daglig leder af frivilligcentret.

Men nu er tiden kommet. Guldborgsund Frivilligcenter har fået Svend Aage Madsen til at komme til Nykøbing og holde et foredrag.

Svend Aage Madsen er formand for “Mænds Sundhed” og han er derudover forskningsleder og ph.d. på Rigshospitalet.

Trsdag den 19. april holder han et foredrag i Byrådsslaen, Parkvej.

Svend Aage Madsen har i længere tid forsket i mænds og kvinders sundhed. Og hans tal er bekymrende læsning for mænd. De har flere alvorlige sygdomme end kvinder og de rammes hårdere af dem. Mænd dør tidligere end kvinder. Og det er ikke et naturgivet faktum, at det skal være sådan.

Derfor har Svend Aage Madsen arbejdet for at få offentlig opmærksomhed omkring disse ting.

Og det er lykkedes i de seneste år.

Guldborgsund Frivilligcenter

Mænds Sundhedsuge i uge 24, og Forum for Mænds Sundhed, er begge ting som Svend Aage Madsen står bag, og som er kommet for at blive.

– Vi håber virkelig, at de frivillige der har været aktive med at få tingene op at stå, så Guldborgsund blev kåret som Guldkommune, vil klappe sig selv på skulderen og komme for at få en kop kaffe og høre en af de virkelige kapaciteter på området, når han fortæller, siger daglig leder Birgitte Zimling.

Og har du interesse i området, har du nu også mulighed for at melde dig til foredraget.

Tirsdag d.19. april kl. 10.30

Guldborgsund Kommune, Parkvej 37, Byrådssalen

Views: 34

Scroll to top
Skip to content