PARA SPORT i GULDBORGSUND

De Paraolympiske Lege er gået fra at være et lille påhæng, som man, for skams skyld, hæftede efter selve OL – til i dag, hvor det er en gigantisk begivenhed i sin egen ret.

Ser man rundt om i Danmark, så har man startet mange steder, så det ikke længere kun er absolut elite, der kan spille med.

Både Holbæk, Herning Frederikshavn og mange andre steder er der masser af liv i para-idrætten.

Og det er der også på Falster og i Guldborgsund Kommune.

Du kan gå til Dart i Guldborgsund Dartklub. Det er for begyndere og gratis for handicappede.

Der er kvindefodbold iNFC og det er gratis de første tre måneder – så melder man sig ind i NFC. Det gælder også Fodbold Fitness og Gåfodbold.

Svømning i Nordfalster Svømmehal er gratis, hvis man er medlem af Sind eller anden handicap gruppe.

Så er der ombold for både herrer og damer. Det er gratis og det samme gælder “Gå i Naturen”. Her starter man ved Folkedanserhuset.

Hvis du har ideer eller muligheder for idræt for handicappede, kan du henvende sig til Guldborgsund Frivilligcenter tirsdag og torsdag kl. 10 – 13 – tlf.: 54 82 00 55

Views: 1