Overvej antal deltagere

Tirsdag kom der atter nye meldinger om, hvordan man skal forholde sig under den stadigt vedvarende Corona-krise.

Selv om Guldborgsund ikke var blandt de kommuner, der blev beordret til maksimalt at have ti deltagere til møder, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke at alle, der afolder møder skal være opmærksomme på antallet af deltagere.

– Vi har valgt, ikke at udsende nye retningslinjer, siger leder af Guldborgsund Frivilligcenter, Birgitte Zimling.

Og den holdning bakkes grundigt op af de nyeste tal. Lolland-Falsters Folketidende kan torsdag berette.:

“Antallet af borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner, som indenfor den sidste uges tid er blevet konstateret smittet med covid-19, ligger i den lave ende sammenlignet med resten af landet.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut, som stammer fra i tirsdags, er der i Guldborgsund Kommune registreret fem tilfælde og i Lolland Kommune to tilfælde indenfor de seneste syv dage. Tallene kan dog have ændret sig efter, at disse linjer blev skrevet, da de opdateres hver dag klokken 14.”

Avisen fortsætter:

“De to smittetal på fem og to svarer til en såkaldt incidens pr. 100.000 på otte i Guldborgsund Kommune og fem i Lolland Kommune, så også på det punkt ligger de to kommuner i den lave ende i forhold til de øvrige kommuner.

I en statusopdatering på kommunens hjemmeside glæder Lolland Kommune sig over det lave smittetal, men advarer samtidig om, at udviklingen hurtigt kan vende.

 I løbet af de seneste syv dage, er der kun registreret to nye smittetilfælde i Lolland Kommune. På nær en enkelt gang i starten af september, hvor 9. årgang på Rødby Skole blev sendt hjem på grund af en smittet elev, har vi desuden undgået nedlukninger efter sommerferien.”

Guldborgsund Frivilligcenter

 

Kommune og Tidende avarer dog:

“Udviklingen kan vende lynhurtigt. Det ser vi lige nu flere eksempler på andre steder i Danmark, ligesom det samlede antal af smittede i landet stiger. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat tager situationen meget alvorligt og bliver ved med at holde afstand og overholde hygiejnereglerne både på arbejdet og i fritiden.

Kigger man på udviklingen, siden coronakrisen begyndte, er det højeste antal registrerede smittede på en enkelt dag otte i Lolland Kommune og seks i Guldborgsund Kommune.”

Hits: 14