fbpx

Det er en kold tid, som vi lever i – alle går rundt og fryser, sang Kim Larsen og Gasolin engang i 70’erne. Og det gentog den daværende statsminister i sin nytårstale.

Det kunne man også gentage den dag i dag. For energiregningerne kan nok slå benene væk under de fleste.

Dansk Folkehjælp har en gruppe økonomiske rådgivere, der kan støtte, når pengene bliver små og livet begynder at gøre ondt.

Daenne frivillige, økonomiske rådgivning er meget efterspurgt i tiden, og derfor har Dansk Folkehjælp et nyt seminar klar. 

Det finder sted torsdag den 13. oktober i Dansk Folkehjælps lokaler, Brovejen 4 i Nykøbing.

Tidspunktet er lagt som et fyraftensmøde, og starter klokken 17.00.

Dansk Folkehjælp er med det grønne kors en forening, der står i solidaritet med de svageste i samfundet.

Det er Yvonne Lerche, der står for kurset, hvor man håber at kunne introducere nye, økonomiske rådgivere til foreningen. Hun kan kontaktes på 6114 2966.

Hits: 4

Scroll to top
Skip to content