KOL er en lungesygdom, der rammer sent i livet. Det er en kronisk, obstruktiv lungesygdom (deraf forbogstaverne), som gør det svært at få vejret.
Heldigvis bliver der forsket i sygdommen. En af de, der specialiserer sig i denne sygdom er Daniel Bech Rasmussn, der er læge på lungeafdelingen på Gentofte Sygehus og altså også forsker.
Den 9. november kommer han til Falster og holder foredrag på Guldborgsund Frivilligcenter.
Her vil han fortælle om KOL, om den inhalationsbehandling, der i øjeblikket anbefales og om de følgesygdomme fra KOL, som han netop nu er i færd med at afdække.
Det er den nyeste viden på området, Daniel Bech Rasmussen kan præsentere, så hvis du, eller en pårørende lider af KOL, er det værd at kigge forbi. Arrangementet er gratis og starter klokken 15.30. Lokalerne er på Banegårdspladsen 1A. Der er mulighed for te, kaffe og vand.