Krolf er et familiespil, og alle kan deltage uanset alder køn og kondition. Det er både hyggeligt og socialt – og vi har det sjovt.
Krolf er halvt Kroket og halvt Minigolf på naturbane. Banen består af 12 huller, og det tager ca. 1 time at nå banen rundt. Terrænet i sig selv giver mange forhindringer, og det gælder selvfølgelig om at nå banen rundt på færrest mulige slag.
Vi spiller på det flotte, kuperede terræn i den gamle kalkgrav ved Restaurant The Cottage på Skansevej, med udsigt til Nysted Nor og Aalholm Slot. Der er anlagt 4 baner med hver sin sværhedsgrad.
Krolf spilles i hold, som maksimalt består af 6 deltagere. Udstyret består af en Krokketkølle og en Krokketkugle, begge dele støbt i slagfast nylon.
Nysted Krolfklub stiller udstyret til rådighed for gæstespillere: 20 kr. pr. voksen deltager 10 kr. pr. barn børn under 12 år spiller gratis med.
Spilletider:
Søndag og Onsdag kl. 10 – 12 Fredag kl. 14 – 16
Medlemsskab: 200 kr. pr.person / 400 pr. familie om året.
For nærmere information om klubben kan henvendelse ske til ovenstående kontaktperson.