Frivillige organisationer kan få masser af gratis reklame og få boostet deres opslag gratis – ved at kigge lidt nærmere på Google.
Det er konklusionen i en artikel på Altinget, som er skrevet af Christian Sophus Ehlers, der er ekspert i digital fundraising.
Altså, at stampe penge op via nettet. Hvis læseren har problemer med at forstå nydanske ord som gamifikation, vil vi her prøve at gå lidt gelinde igennem tankerne.
Mikrodonationer, gamifikation og MobilePay Subscrition er nogle af de måder, man kan skaffe penge på. Mikrodonationer satser på det gamle begreb “mange bække små, gør en stor å”.
Gamifikation er en mere speciel måde at skabe lighed mellem sig selv og nogle af de vanvittigt populære onlinespil. Det kan store firmaer gøre, men sidder man i en lille, frivillig gruppe, kan den slags virke helt udenfor rækkevidde.
Not so, mener Christian Sophus Ehlers.
Man skal bruge “Google for nonprofit organisationer”, siger han.
Her finder man “Google Ad Grants”. Den ligner Google Ads men er gratis for frivillige grupper. Og her er der guld at hente. Faktisk kan man få for 10.000 dollars gratis reklame hver måned. Google regner nok med at små danske, frivillige grupper skal have lidt mindre, men det er stadig, hvad forfatteren kalder en “gamechanger”. Sådan skal man tale i det segment.
“Det er en fremragende mulighed for at blive fundet på de søgeord, man gerne vil findes på i Google-systemet”, siger Christian Sophus Ehlers.
Man skal dog godkendes af både Google og deres partner TechSoup. Men det kan man blot indsende en ansøgning til de to firmaer om, så skulle den være i vinkel i løbet af en uges tid.
Og så kan man pludselig finde, selv meget små, danske frivillige grupper højt oppe, når man søger på buzzwords (kendetegnende ord) i Google.
Altinget, Christian Sophus Ehlers og Google Ad Grabt kan alle findes – via Google, såmænd.
Og hvad er så gamifikation. Ja, ifølge Google er det:
“at indføre dele fra spil i sine forsøg på at nå bredere ud med sit budskab.”
Såmænd.
Views: 24
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021