Onsdag den 23. november er der et foredrag i Guldborgsund Frivilligcenter, der handler om sundhed og balance i livet – men her, set i forhold til en kræftdiagnose.
Det er Anita Frilund og Britt Jensen, der står for foredraget. Anita Frilund er zoneterapeut, massør og healer med praksis i Nykøbing. Britt Jensen bor i Stubbekøbing og er nu sygdomsfri efter en kræftdiagnose.
De to vil fortælle om det sygdomsforløb Britt Jensen har været igennem og om, hvordan faktorer som balance i livet og sundhed kan befordre helbredelse i alvorlige sygdomsforløb.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de to.
Foredraget er fra 19.00 til 21.00 og adressen på Frivilligcentret er Banegårdspladsen 1A. Alle er velkomne til at deltage.