Kirkens Korshær har eksisteret i over 100 år og har altid gjort noget særligt for at hjælpe nødstedte i Danmark. I mange år har der eksisteret varmestuer, væresteder, herberger, genbrugsbutikker m.m. som er drevet af Kirkens Korshær.
En stor del af de penge, det koster at udføre Kirkens Korshærs arbejde, kommer fra genbrugsbutikkerne. Dette kan kun lade sig gøre, fordi betænksomme medborgere afleverer deres aflagte tøj, møbler og andre ting i de forskellige butikker. Til gavn for dem, der kan købe en billig sofa, men også til gavn for det sociale hjælpearbejde i Kirkens Korshær.