I gamle dage havde man – både på hospitaler og i private hjem – såkaldte vågekoner, der sad ved de døende i deres sidste tid.

I slutningen af halvfemserne begyndte hospice-tanken at manifestere sig.

Men udover disse tilbud begyndte tanken om Vågekoner igen at titte frem. I dag hedder de Vågetjenesten og er en service som plejepersonale og nære pårørende til en terminal patient kan ringe til.

Typisk vil den udsendte våge-person spørge om den døendes interesser, hvad der har givet vedkommende glæde i livet, sådan at den sidste tid også kan blive tilbragt i harmoni.

Ingen bør dø alene, er det slogan Vågetjenesten har valgt. Og det er et tema, enhver kan forholde sig til. Vi skal alle dø, men mange har det svært med den afslutning.

Men hvis man står i situationen kan man kontakte Vågetjenesten. På Nordfalster, ring 42 36 58 52; i Sakskøbing/Nysted ring 22 41 51 68 og Sydfalster/Gedser 44 13 03 68.

Views: 13

Skip to content