For seniorer der gerne vil i gang. Uanset skavanker og niveau. På Motionstelefonen kan man ringe og få vejledning om hvilke bevægelsestilbud der er i Guldborgsund kommune. Her tages højde for geografi, helbred, erfaring og lyst. Ved telefonen sidder frivillige fra foreningen ’Gå i gang Guldborgsund’, som har stort kendskab til lokale aktiviteter og muligheder. Det er muligt at få konkrete råd, så du kommer tættere på at få lidt mere bevægelse i hverdagen, hvilket har stor indflydelse på både helbred, velbefindende og humør.
Motionstelefonen har åbent man. tirs. , tors. og fre. ml. kl. 10-13 Tlf. : 21 62 89 12