fbpx

Under hele den lockdown, vi alle har været pånødet, har Guldborgsund Frivilligcenter haft åbent for telefonisk henvendelse. 

Og med den spæde åbning, vi oplever fra og med 1. marts, begynder der at ske nye ting i centret på Banegårdsplads i Nykøbing.

– Hvis man er en gruppe eller forening, der arbejder med udsatte, så kan man booke vore lokaler til at mødes, forklarer leder Birgitte Zimling.

I den sidste tid har gruppen for udsatte kvinder fået lov til at bruge lokalerne og det gælder alle, der arbejder med samfundets udsatte.

Der ud over er Frivilligcentret mandag den 1. marts i gang med en teknisk løsning, så vi hurtigt kan levere virtuel højtlæsning og virtuel banko til Plejecentrenes aktivitets-team. Det vil betyde et løft i hverdagen til de ældre, der bruger aktivitetsteamenes tilbud.

– Vi arbejder også på at starte et reparationsværksted i i Nysted. Her kan folk få hjælp til at få repareret deres hverdagsting eller pc’er. Vi har kontakt med en gruppe mænd, der gerne vil hjælpe, så vi skal blot have fundet nogle gode og billege lokaler, så dét prjekt kan komme i gang, siger Birgitte Zimling.

Og endelig arbejder kontoret på at færdiggøre Årsrapporten, der fortæller om hvad der sker på frivilligfronten her i Guldborgsund Kommune.

Views: 29

Scroll to top
Skip to content