FRIVILLIGBØRS - 17 Deltagere - 29 Aftaler

Frivilligcenteret afholdt d. 12. november FRIVILLIGBØRS på Kikko, hvor vi kunne bytte resurser med hinanden – alt andet end penge kan byttes.

Vi havde en forrygende eftermiddag med 17 veloplagte deltagere. Der var virksomheder, organisationer, institutioner, kommunen, almindelige kulturelle foreninger og sociale foreninger. Der blev indgået 29 aftaler, hvilket var godt klaret på den time, vi havde til rådighed.

Aftalerne indeholdt alt fra supervision, seniordans med personalet i banken, cykel-hot-spot etablering i Markedshallen, børnehavebesøg på Refa, workshop om sundhed for seniordansere, Børnehaven laver pynt til højtider og får materialer som glas, tallerkener, malerier etc. I bytte, oplæg om mental trivsel for forældre i børnehaven og medarbejderne, Plejehjemmene får modeshow på besøg, højtidspynt, praktikpladser for unge i genbrugsbutikker og på Refa, generationsmøder mellem børn og plejehjem. Og det her er jo bare et lille udsnit.

Det har været en rigtig god læring siger deltagerne at finde noget, man kan bidrage med, man er så enøjet i forhold til, hvad man laver, og hvem man kunne lave noget spændende sammen med. Der blev skabt netværk, også selvom nogen ingen aftaler lavede, så var netværket og relationerne det hele værd. En deltager oplevede at det var det bedste netværksmøde han havde været til meget længe, fordi der kom noget meget konkret ud af det.

Vi glæder os til at følge aftalerne ind i næste år, og fortælle de gode historier om nye samarbejder.

Charlotte Møller, Headspace og Anette Zacho Laursen, AutiNet, undersøger mulighederne for samarbejde.

Anette Zacho Laursen, AutiNet og Ragna Lollike, Danmissionens Genbrug, arbejder på en aftale.

Jacob Kjær Hansen, Lollands Bank, og Anne Kristiansen og Sille Wedege Frivilligkonsulenter på Guldborgsund Kommunes plejecentre har fået en god aftale i hus.

Charlotte Møller, Headspace og Anette Zacho Laursen, AutiNet, undersøger mulighederne for samarbejde.

 

Se TV-Ms reportage fra dagen. Det starter 15:38 inde.

Views: 23

Skip to content