Alle mennesker har en historie at fortælle. Som Samuel Coleridge skrev i “The ancient Mariners Poem”:
“But till my ghastly Tale is toldthis heart within me Burns”
Og netop fortællinger er i centrum, når Røde Kors i hele landet inviterer til at fortælle og lytte til historier. Hvad enten du selv vil fortælle om dit liv eller blot lytte, kan det lade sig gøre.
Her i området er Guldborgsund Kommune og Røde Kors gået sammen, så man kan kontakte kommunen, hvis man gerne vil have et arrangement til byen.
Der vil være fire til seks deltagere i grupperne, samt en tovholder. Møderne holdes så tæt på deltagernes hjem som muligt. Og der serveres te, kaffe og lidt kage til møderne.