Billeder fra uge 24

Som det første arrangement i Mænds Sundhedsuge uge 24, har vi billeder fra Golf and Fun park – hvor Ældre Sagen havde sat mandefællesskaber på programmet.

Desværre nåede Fotografen først frem da gruppen var nået til 3.die halvleg. Der er åbent for flere mænd kontakt 54 82 00 55 og læg dit telefonnummer, så vil du blive kontaktet.

Der var gang i den helt nye udendørs motionsplads bag ved plejecenteret i Idestrup, da Lise Landgreen fra Lungeforeningen viste rundt. Også TV havde fundet vej til motionspladsen og alle de spændende redskaber blev prøvet af.

Har du lyst til at få råd og vejledning i brugen af pladsen kan Lise lave en træningsplan ring til Lise Tlf.: 54 14 85 98 – 40 74 86 91

Guldborgsund Frivilligcenter

NFC fodboldfitness: Stive ben eller ej – når der er gået lidt, så er man jo i gang – og så skal der dribles og grines og ynkes og scores nogle mål.

Mænds Mødesteder: Vi havde P4 på besøg, det bliver sendt på lørdag – og selvom der er mænds mødesteder, så skal der altså ses lidt fodboldt samtidig med man hygger med hinanden.

Biblioteket har i denne uge masser af spændende litteratur for mænd i deres udstilling

Kim Andersen, Hjerneskadeforeningen, var på besøg for at fortælle om, hvordan man klarer at gå fra at være varehuschef den ene dag og hjerneskadet, der skal finde en praktikplads, den anden dag. Der var mange pointer om hjerneskadedes behov og mange aha oplevelser hos de pårørende.

Roklubben: Skyggerne er lange og i dag er vinden en lille anelse kølig, selvom de har lovet den varmeste dag i år. klokken er 8:00 præcis og roerne står allerede omklædt og er ved at skrive sig ind på bådene. Der er 4 både med 4 mand og en styrmand på vej ud på Guldborgsund. 1 båd med kvinder og 3 både med mænd. “Vi vinker til sygehuset hver gang vi passerer, vi vil hellere være herude på vandet end inden for murerne” siger Lars – som ikke skal med ud i dag. Vi står begge tilbage og kigger lidt misundeligt efter dem. 1½-2½ time er de ude, 2 gange om uge – “og vi havde håbet, at der kom rigtig mange for at komme med ud og ro – men du vil altså ikke med????” – jeg må tilbage til Frivilligcenteret men …

Sind Ungdom: Der er gjort klar til en rigtig hyggelig eftermiddag på trods af varmen. Så er der så meget mere grund til at sidde indendørs med vennerne, er der en der griner.

Guldborgsund Frivilligcenter

Views: 64

Skip to content