Foreningerne venter

De er der, lyspunkterne; Perronen holder fast i, at alle kan få et varmt måltid – til at tage med hjem. Men både de og Blå Kors, der også uddeler mad mandag, onsdag og fredag, føler et savn over at den sociale funktion, der var vigtig for deres arbejde, nu er sat ud af funktion.

Og i Idestrup har Blæksprutten besluttet at åbne deres genbrugsbutik den 14 maj.

Resten af aktiviteterne skal vente på nye udmeldinger “fra Mette”, som formand for foreningen, Anna Mortensen siger med et lunt smil.

Legetøjsbiblioteket, Mødrehjælpen og Røde Kors’ genbrugsbutikker er i gang med en forsigtig åbning – med restriktioner i antal besøgende og meget andet.

Men det er dog solstrålerne. I mange, frivillige foreninger sider man og tripper.

I Ældre Sagen er alt udfarende arbejde standset. Det sker, dels som et krav fra hovedforeningen, og dels fordi det er sund fornuft.

– Vi hjælper og betjener ældre og ofte skrøbelige medborgere, der ikke skal udsættes for Covid-19 smitte. Og samtidig er mange af vore bisiddere selv oppe i alderen, og skal heller ikke udsættes for risiko, forklarer Jørgen Rasmussen.

Samme problemstilling har man i Aktionsgruppen for Plejecentret Oasen. Kontaktperson for gruppen, Karen Marie Labæk fortæller at der ikke kommer møder lige foreløbig.

– Hvad enten, det handler om Bakkehuset, Oasen eller Sømarken, så er alt lukket ned, siger hun.

“Vi snakker løbende sammen, men foreløbig har vi ikke hørt noget, der kan ændre den beslutning”, konstaterer Karen Marie Labæk.

I foreningen Bedre Psykiatri har talsperson Marion Ravn heller ikke noget positivt at berette.

– Det er meget dødt, vi mødes ikke. Vi har snakket om opstart, men afventer positive signaler fra Dansk Folkehjælp, konstaterer Marion Ravn.

SorgGruppe, Snakomsrog, Guldborgsund frivilligcenter,

Snakomsorg – gruppen for børn og unge, der har mistet en nær ven eller nært familiemedlem, havde netop udvidet fra at være i Maribo, til også at åbne lokaler i Nykøbing, der pandemien ramte landet.

– Det var svært at køre tingene i gang i Maribo, så det gav og håb at se den interesse, der var i Nykøbing, beretter Angus Crammond – der sammen med sin kone Susanne Dea Crammond, leder samtalegrupperne.

– Vi tænker på at udvide, så vi også kan tilbyde samtaler til voksne og ældre medborgere, siger Angus Crammond.

I Gedser finder man Blindes Idrætsforening. Men også den ligger stille i øjeblikket.

– Vi har haft en lille tandemklub kørende. Men den ligger stille i øjeblikket. forklarer Anders Mortensen, der er talsmand.

Her vil man se situationen an efter den 10. maj.

Hits: 31