De ældre er ramt hårdt af Corona-krisen

Else Wulff bor Stubbekøbing. De sidste 22 år har hun været den daglige leder af Telefonviften Stubbekøbing.

Telefonviften Stubbekøbing har 30 år på bagen og ideen er meget enkel. At give ældre medborgere en tryghed ved et opkald hver morgen. Der er i øjeblikket fem aktive i Telefonviften og de har seksten de ringer til – som er i alderen fra midt i halvfjerdserne til 95 år

I modsætning til mange andre, frivillige grupper er de ikke blevet ramt af Corona-krisen.

Det er til gengæld deres brugere.

– De ældre har haft det meget svært under denne krise, fortæller Else Wulff.

– Det kan være svært for andre at forstå, hvor meget det betyder at få visit af sin hjemmehjælper, kunne sludre med naboen eller passe børnebørnene – hvor svært det er, slet ikke at snakke med nogen, konstaterer lederen af Telefonviften i Stubbekøbing.

Hun har dog ikke mødt egentligt deprimerede. Men krisen op den påførte ensomhed har været svær for mange.

Pixabay, Guldborgsund Frivilligcenter

Hun håber dog, at det lysner nu, hvor samfundet langsomt åbner igen.

– Men for mange vil der stadig være en ensomhed, når børnene er spredt og har deres egne liv. De ældre, vi har er meget glade for at få den lille snak om morgenen, beretter Else Wulff.

De ældre som Telefonviften betjener, får et opkald mellem 8.00 og halv ni om morgenen.

Hits: 28