Flygtninge, der kommer til Danmark, har stort set aldrig haft gode erfaringer med myndighederne i deres hjemland. Det er – som oftest – derfor, de flygter.
Med den bagage, er det svært for mange af dem at stole på de danske myndigheder. Og derfor er en bisidder ofte guldværd, både for flygtningen og for den sagsbehandler, der sidder med sagen.
Vedkommende kan klippe lunten over, før den når ind til krudtet. Og dermed sikre en god sagsbehandling, til gavn for alle.
Hvis man gerne vil gøre en indsats her, kan man henvende sig til DRC – Dansk Flygtninge Hjælp – og høre mere om deres bisidder-korps (måske kan man også spørge dem om, hvorfor Dansk Flygtninge Hjælp forkortes DRC, men det er en helt anden snak).
Det kan man gøre på 6026 8002, projektkonsulent Mathilde Aalborg Nielsen.