Prisen som Årets Frivillig består af en event den kommende sommer, så sommeren 2019 fejrede vi Carsten Stoemann Rasmussen, de frivillige og de faste støtter i foreningen.
På P-pladsen ved den gamle Marinestation i Gedser, tog Naturvejleder Johnny Madsen først gruppen med på en tur langs stranden til sydspidsen krydret med kloge ord og viden om naturen på dette specielle sted.
Efter tre kvarter dukkede gruppen op igen, og imens havde vi dækket op med bobler og snacks. Vi snakkede og hyggede i sommerblæsten, som var meget overbevisende, inden vi kørte ind på ToldCafén, som serverede sin Olsen Banden Platte for os.
Under den gode mad blev der tid til at holde gode taler, og efter kaffe og kage blev der snakket på p-pladsen inden vi alle hilste af.
Det blev en dejlig dag og et sidste tillykke til Carsten Stoemann Rasmussen med prisen.
Views: 57
ÅBNINGSTIDER
Mandag 10:00 – 15:00
Tirsdag 10:00 – 15:00
Onsdag og fredag Åben efter aftale
Torsdag 10:00 – 15:00
Udenfor åbningstiden træffes vi efter aftale.
FIND OS PÅ KORT
Copyright © Guldborgsund Frivilligcenter 2021