Årets Frivillig 2024

På årets generalforsamling d. 14. maj uddelte bestyrelsen Årets Frivilligpris 2024.

Det er en tradition at modtageren ikke er orienteret i forvejen, og det er derfor ofte en helt særlig oplevelse for modtageren. Det blev det også i år

Her kan du læse talen fra uddelingen, som Formand for Frivilligcenteret Michael Simonsen holdt.

 

Tak!

Tak til alle jer, der har indstillet jeres kollegaer, venner, dem I ser op til og dem i beundrer for at give ud af sig selv. Det betyder, at I har set dem, hørt dem, anerkendt deres indsats fordi I ved, hvad det kan koste fysisk, mentalt, og ikke mindst for familien -som nogle gange kommer i anden række. De frivillige, der lige giver den en ekstra skalle, får os andre til stramme ballerne og gå med.

I dag hylder vi èn, men fordi vi en gang om året kigger på én særlig frivilligs indsats, så kigger vi samtidig på os selv og hinanden. Det, at vi er så mange frivillige samlet på et sted, og at vi alle er med til hver især at være en knappenål på kortet over gode naboer, får os til at føle det store fællesskab og gør vores indsats stor og stærk, så tak for at gøre lige præcis det du gør – det gør en forskel for både frivillige og borgere.

Årets frivillig overkommer det utroligste, både det helt nære på tomandshånd, de kæmpe store grupper, de glade og opløftende aktiviteter og de meget svære stunder. Der skal et særligt mindset til at gøre en forskel på så mange måder, en slags vilje som ikke ses ofte, og en indsigt som kommer af at genkende livets uretfærdighed og smerte.

Der er ingen, der har lyst til at være social udsat, men specielt i patientforeningerne kan det være elefanten i rummet, ofte fordi overgangen fra normal til udsat for manges vedkommende er brat og behovet for at finde ligesindede at tale med kommer med en selverkendelse, som ingen ønsker. Og lige der i kaos står hun og er et sødt og rart menneske, den som ser og erkender virkeligheden og skaber et rum, hvor elefanter kan spises ganske langsomt, hun tilbyder fællesskab med andre, når man er mest sårbar og udsat.

Hun lyser ved sit eksempel, både i de store linjer og i de nære relationer, hver dag og med stor indsats og vilje gør hun en forskel for mennesker, der er blevet ramt.

Modtager at årets frivilligpris 2024 er Ina Jørgensen, Kræftens Bekæmpelse.

Vi brugte eftermiddagen på Museum Lolland Falster og fik en rundvisning på Udstillingen Museum Obskurum – men først fik vi kaffe og hjemmebag på Zarens Hus, som var åbent for os denne dag.

En lille quis på Torvet, mens vi drak lidt vand og nød solen.

Modtager af Årets Frivilligpris 2024

INA JØRGENSEN, Kræftens Bekæmpelse.

Stort tillykke med prisen.

De seneste år har vi flyttet lidt rundt på Årets Frivilligpris – sædvanligvis har den ligget sammen med Dialogmødet i efteråret og fejringen kommer så til sommer året efter, men da vi nu har flyttet udnævnelsen til Generalforsamlingen, så kommer fejringen ret hurtigt efter.

Kræftens Bekæmpelse med Ina i midten. Michael og Morten fra Guldborgsund Frivilligcenters bestyrelse bagerst til venstre.

God mad på VIVA ved Klosterkirken, lige Inas ønskemad. 

Views: 0

Skip to content