ÅRETS SOCIALE FRIVILLIGPRIS 2023

På Generalforsamlingen 2024 havde vi besluttet at uddele Årets Sociale Frivilligpris 2023.

Her får du den tale som Jørgen Hansen fik på dagen.

Fejringen af Årets Frivillig 2023.

I dag er det en af FN-dagene – dagen hvor der bliver sat fokus på familien. Og selv om det ikke ved første øjekast er familien, man forbinder med Årets Frivillig 2023, så er det måske alligevel det, som ligger under hele arbejdet.

At stille sig til rådighed – at være den gode nabo – er en opgave som alle de sociale frivillige har, uanset om man drikker kaffe med hjemløse eller samler penge ind, som senere deles ud til de, der uheldigvis har fået et behov for hjælp. Det bliver der sat pris på helt fra statsministeren over kommunalbestyrelsen til den enkelte borger og for det, er alle der yder en indsats værdig til at modtage årets frivilligpris 2023.

Vi skal i dag hylde én som i ca 11 år har stillet sig til rådighed for borgerne i Guldborgsund, og hele tiden har omstillet sig fordi verden forandrer sig, og som har lært nyt for at kunne blive ved med at hjælpe. I staten var alle overbevist om, at det var en midlertidig opgave, og der var mange tanker om, hvordan man kunne fastholde en god frivillig med nye interesasante opgaver, når den tid kom – men tiden gav erfaring og med erfaringen kom også erkendelsen af, at lige denne opgave – hvor midlertidig den så ud – ville der altid være brug for en frivillig til.

Løst regnet ca. 1200 gange har borgere og foreninger fået hjælp. Alle slags borgere/frivillige/organisationer har fået hjælp  – arbejdsløse , unge under uddannelse, frivillige som døjer med organisationsudfordringer, foreninger under opløsning som skal have lukket hullerne, Folkesundhed som lige har brug for en ekstra hånd, Borgerservice som trækker på hjælp, hos eksperterne i Civilsamfundet – alle får rådgivning på tomandshånd og alle går fra mødet beroliget. Det største indtryk gør de ældre borgere, der kommer og får hjælp, og man kan se på deres ansigtsudtryk, når de går, at de er lettet, der er et menneske, som har hørt dem, som har forstået, at det føles svært, at livet igen kan overskues, og det hele nok skal gå.

Alle udfordringer, som man præsenteres for som menneske, påvirker familien, og han bliver ofte en slags familie, som letter presset på familien, på borgeren og den frivillige, han spænder et sikkerhedsnet ud under os.

På dagen deltog bl.a. bestyrelsesformand for Frivilligcenteret, Michael Simonsen, frivillig i sekretariatet Dorthe, Jørgen og Jamina frivillig i sekretariatet.

For det store og meget stabile engagement med at støtte Borgere og Foreninger gennem den digitale omstilling fra 2013 med NemID videre til MitID, Digitalt CV på Jobcenteret, Ansøgning og afregninger af §18 og §79 midler og meget andet, kan vi i dag hylde

E-administrationen med Jørgen Hansen ved roret som Årets Frivillig 2023.

Dagen blev fejret med en dejlig gåtur fra havnen i Nysted ud til Cottage, hvor der blev serveret en dejlig frokost, hvorefter vi gik tilbage til bilerne på Nysted havn.

Views: 38

Skip to content