fbpx

I weekenden den 8. – 9. oktober, afholder Seniorklubberne i Guldborgsund åbent hus.

Lørdag er der åbent fra 12.00 – 16.00 og søndag fra 10.00 til 15.00.

Seniorklubberne står umiddelbart foran deres 25 års jubilæum og dette tilbud til alle Før- og Folkepensionister  samt Efterlønsmodtagere fokuserer især på det kreative arbejde. Hvad enten ens hu står til akvarel-maling eller smykkefremstilling, er der muligheder i Seniorklubberne.

Og under åbent hus kan man se arbejdende værksteder med smykkefremstilling, akvarelmaling, patchwork, akrylmaling, træværksted, knipling og orkis.

Der er mange muligheder – også med “Kværnen”, som i løbet af sæsonen kommer på udflugter, ser film og foredrag. Der er Åben Datastue, EDB og slægtsforskning. Så mangler du et projekt til vinteren – er der masser af muligheder hos Seniorklubberne.

Amigos Catalanes står for line-dance opvisning mens koret Unique giver den for fuld gospelskrue. Der er åben café hele weekenden og alle er velkomne til at kigge forbi. Seniorklubberne i Guldborgsund bor på Solstrålen – Merkur Plads 8 i Nykøbing.

Views: 9

Scroll to top
Skip to content