fbpx

Medlem: Morten Larsen
Firma: Glarmester Åge Larsen
Adresse: Englandsvej 3
                 4800 Nykøbing F.
Telefon: 54 85 10 85
Mail: aagelarsen@image.dk

De lokale rødder

Morten Larsen er den tredje generation i familiefirmaet Aage Larsen. Den 1. maj er det 90 år siden Morten Larsens bedstefar tog cyklen ud til sit første job. Og Morten Larsen er indfødt her i byen; han er leder af et glarmesterfirma, der har fire mand ansat. Selv telefonnummeret er det samme som i starten: 1085 – og så lidt til.

I forhold til Guldborgsund Frivilligcenter var det en samtale med Anne Marie Sakstrup-Blom, der fik Morten Larsen til at stille op til bestyrelsen.

– Jeg er med i nogle andre netværk, som Rotary. Jeg havde hørt om nogle pensionerede Rotary-kammerater, som lavede frivilligt arbejde. Og da Anne Marie spurgte mig, lød det som noget, jeg godt kunne se mig selv gøre for at styrke lokalsamfundet, beretter Morten Larsen.

– Det har været en speciel oplevelse. Der er meget af det, vi laver, som jeg egentlig ikke kan fordrage. Det her med at søge penge fra alle mulige offentlige instanser, det er noget af det, vi får meget tid til at gå med. Men det er ministeriet selv, der har lavet reglerne, så hvis vi blot følger dem, får vi vores penge. Morten Larsen er heller ikke blind for, at meget af det arbejde, de frivillige udfører, sparer penge på kommunalbudgettet.

– Når der er nogen der giver penge ud, følger der også et sæt regler med, og dem skal man følge. Hvis du er alene og vil lave noget socialt arbejde, bliver det ikke til noget, men er I 25, der går sammen – så kan der ske noget, siger Morten Larsen.

– Du laver lidt frivilligt arbejde og får lidt social omgang med andre med i købet; det er godt for alle parter, fremhæver Morten Larsen.

– Man får meget mere ud af det frivillige arbejde, hvis det er godt organiseret. Det vi gør, gør faktisk at kommunen slipper billigere i det lange løb, siger Morten Larsen.

– Jeg ved godt, at der er mange pensionister, der gerne vil gøre en indsats, fortæller Morten Larsen.

I hans eget firma, har de en såkaldt ”fredagsmand”, der gør rent i værkstedet, og gør det klart til næste uge. Der har Morten Larsen oplevet et run af folk, der gerne ville have den tjans. Han tager også praktikanter ind fra folkeskolen.

– Hvis en knægt er lidt skoletræt, kan det tit gøre ham godt at komme et smut i praktik, forklarer Morten Larsen.

– Vi tager dem til os, og hygger os lidt med det.

Morten Larsen er én af to medlemmer af bestyrelsen, der ikke kommer fra de frivillige sociale organisationer.

– Hvis det er min rolle, så tager jeg den på mig. Jeg udfylder den gerne, siger den 54-årige nykøbinger, med et smil. Et smil som han bruger ofte.

Views: 113

Scroll to top
Skip to content